Vi udbreder viden om de negative konsekvenser af den nuværende lovgivning, og har som mål at ændre centrale dele af Forældreansvarsloven
Vi arbejder for at ændre lovgivningen
Vi har ét primært fokus: At få ændret Forældreansvarsloven, så barnets ret til samvær med begge forældre er lovmæssigt udgangspunkt og hovedprioritet.
Læs vores anbefalinger i detaljer under Løsning.
Mange foreninger og enkeltpersoner arbejder for at løse problemerne i det danske familieretssystem, ligesom medierne i årtier har belyst problemerne.
De gode intentioner til trods, har ingen haft succes med at ændre systemet. Vi mener dels at det skyldes fokus på kønsdiskrimination, dels et fokus på symptomer fremfor kilderne til problemerne.
Desuden har ingen formået at skabe et permanent, folkeligt pres på de ansvarlige politikere, som er nødvendigt for at sikre tilstrækkelig prioritering af området. De rå tal under Viden viser hvorfor langt højere prioritering er presserende.
Fælles Forældreskab har fem arbejdsområder:
Ved at indsamle og dele ny forskning, skabe transparens om forholdene i Danmark, sætte fokus på børns vilkår, etablere faglige fællesskaber og gå i dialog med lovgivere, tror vi på, at vi kan ændre lovgivningen.
Dette er vores ambition og vi har brug for din støtte for at gøre den til virkelighed.