Før et forældrepar går fra hinanden er de som udgangspunkt ligestillet ift. deres børn og betragtes af det offentlige som ligeværdige forældre. Det ændres radikalt hvis forældrene går fra hinanden. Mange er ikke opmærksomme på dette forhold og uvidende om den måde, de bliver set på i systemet efter et brud.

I Forældreansvarsloven opereres der med to fundamentalt forskellige forældreroller, nemlig bopælsforælder og samværsforælder.

Lovgivningen hviler på et princip om den ene forælder som hovedforælder (bopælsforælderen) og den anden som tillægsforælder (samværsforælderen).
Det fremgår af forældreansvarsloven, at børn har ret til samvær med samværsforælderen, men ikke hvor meget.

Den forælder, der bliver bopælsforælder kan bestemme over flere centrale forhold i barnets hverdag inklusive:

• Hvor meget kontakt barnet skal have til samværsforælderen

• Hvor i landet barnet skal bo

• Valg af daginstitution eller fravalg heraf

• Skolevalg følger distriktsskolen for bopælsforælderen, hvis ikke forældrene kan blive enige om andet.

Barnet må maksimalt være 7 ud af 14 dage hos samværsforælderen. Skal barnet være mere end 7 ud af 14 dage hos samværsforælderen ændres bopælen, hvilket kræver familierettens afgørelse ved uenighed.

Forældremyndighed

Foruden bopæls- hhv. samværsforældrerollerne er forældremyndigheden centralt for beslutningsretten på vegne af fælles børn. Som udgangspunkt er forældremyndigheden delt efter et brud og det kræver en retssag og domstolsafgørelse at ændre det. Langt de fleste fortsætter med at have delt forældremyndighed efter et brud og der er langt færre sager hvor uenighed om forældremyndigheden er kernen.

Hvem af forældrene, som bliver bopælsforælder i forbindelse med bruddet, kan være tilfældigt og ske ved, at den ene forælder fraflytter den tidligere fælles adresse. Medmindre børnenes adresse flyttes med, bliver den fraflyttede forælder samværsforælder. En flytning af børnenes adresse kræver enighed blandt forældrene så ved uenighed herom kræver en anden fordeling en afgørelse hos Familieretshuset/Familieretten.

Det har stor betydning for den endelige fordeling af forældrerollerne, hvordan rollerne blev fordelt i forbindelse med samlivsophævelsen: Er man først havnet som samværsforældre, er det meget vanskeligt at ændre.

En forælder, der ønsker at komme væk fra sin partner og flytter til en anden bolig, mister altså alene af den grund en række rettigheder ift. de fælles børn - herunder medbestemmelse ift. fordelingen af børnenes tid mellem forældrene.

Lovgivningen hviler på et princip om den ene forælder som hovedforælder (bopælsforælderen) og den anden som tillægsforælder (samværsforælderen). Det fremgår dog af forældreansvarsloven, at børn har ret til samvær med samværsforælderen, men der er ingen angivelse af hvor meget samvær.

Lovgivningen tillader derfor en samværsforælder, der er utilfreds med omfanget af det samvær som bopælsforælderen har defineret, at indlede en sag i Familieretshuset mhp. at forsøge at få samværets fordeling ændret.

Det er imidlertid samværsforælderen, der skal løfte bevisbyrden for børnenes tilknytningsforhold og egen forælderevne og for at en ændret fordeling af samværet er i barnets tarv.

Det samme gælder såfremt samværsforælderen ønsker at overtage rollen som bopælsforælder.

Ved uenighed om hvem der skal være bopæls- hhv. samværsforældre, skal sagen afgøres af Familieretten. Alle sager om forældremyndighed, bopæl og/eller samvær starter i Familieretshuset.

Lovgivningen lægger stor vægt på hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse.

Samværssager i Familieretshuset handler derfor ikke om ligestilling eller forældrenes ret til samvær, men om børnenes ret til at se begge deres forældre, og at en samværsordning skal tage udgangspunkt i, hvad der er til barnets bedste.

Lovgivningen tager altså udgangspunkt i ”barnets tarv” og intentionen med lovgivningen er god.

Definitionen af barnets tarv er imidlertid uklar og baseres på en lang række subjektive parametre.

Fire parametre tillægges særlig vægt:

1) Den historiske tilknytning bruges som begrundelse for at fortsætte med en ordning, forældrene ikke er enige i og som ikke nødvendigvis er bedst for barnet fremadrettet. Den historiske tilknytning – eller rettere – tilknytningen i løbet af det seneste ½-1 år lægges til grund, uanset årsag til evt. begrænset tilknytning til den ene forældre.

2) Kontinuitet
Hvem der historisk har haft mest med børnene at gøre fremfor fremtidsperspektivet, hvor sigtet bør være en stærk tilknytning til begge forældre

3) Konfliktniveau

Et lavt konfliktniveauet gøres til en helt afgørende forudsætning for om en deleordning kan komme på tale og er der et højt konfliktniveau, bliver en deleordning sværere at opnå, uanset hvori konfliken består eller hvem der er skyld i konflikten.

4) Barnets perspektiv

Barnets ønsker skal belyses i sager om forældremyndighed, bopæl og samvær for at nå frem til, hvad der anses som bedst for barnet. Dette sker blandt andet ved en samtale med børn, når de har en vis alder og modenhed - typisk fra skolealderen.

Internationale konventioner og den danske lovgivning bygger på princippet om børns ret til begge forældre. Dette er således et grundlæggende element, som desværre i praksis ikke altid fortolkes som en del af, hvad der vurderes bedst for børn

I praksis søges børns forbindelse med begge forældre bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos, og for transporten af barnet i forbindelse med samvær.

En bopælsforælder kan have et stort incitament til at skabe - eller iscenesætte - konflikt med samværsforælderen fordi konflikt mellem forældrene ofte bruges som argument for en skæv fordeling af samværet i bopælsforælderens favør.

Der findes adskillige kendte taktikker, som stort set risikofrit kan anvendes til at eskalere konflikt, separere samværsforælderen fra børnene, og forhale processen om ændring af samvær.

I meget grove tilfælde er der retspraksis, som giver den ene forælder fuld forældremyndighed som konsekvens af den anden forælders konfliktoptrappende adfærd. Det er dog meget sjældent at konfliktoptrappende adfærd sanktioneres.

I mange tilfælde betyder de økonomiske forhold omkring det at have bopælen også meget for forældre, der går fra hinanden.

Hvis man har barnets bopæl, er der en række sociale ydelser, man kan være berettiget til at modtage.

Derudover kan man få børnebidrag, hvis der maksimalt er 5 dages samvær mellem barnet og samværsforælderen og tillige ved 6 og 7 dage hos samværsforælderen, hvis denne ikke bidrager økonomisk til barnet.

Et børnebidrag fastsættes ikke med hensyntagen til bopælsforælderens økonomiske forhold, men beregnes alene ud fra samværsforælderens indkomst og antallet af børn samværsforælderen har forsørgelsespligt over.

For nogle bopælsforældre er det økonomiske aspekt et stort incitament for at opretholde en samværsordning med samværsforælderen, der sikrer et børnebidrag.