Det økonomiske incitament for en skæv fordeling af samvær skal fjernes

Det økonomiske incitament for en bestemt fordeling af samvær bør fjernes, så det ikke bliver en årsag til at søge en samværsordning, der giver barnet mere tid med den ene forælder frem for den anden.

Som det er nu, skal samværsforælderen betale børnebidrag, hvis samværsordningen indebærer, at barnet er hos denne forælder i maksimalt 5 ud af 14 dage (en 9/5-ordning). Ved samværsordninger som 8/6 eller 7/7 skal der ikke betales børnebidrag, så længe samværsforælderen bidrager til barnets faste udgifter.

For nogle forældre kan det være en motivation at forhindre en 8/6- eller 7/7-ordning for at sikre sig børnebidrag fra samværsforælderen. Det betyder, at fokus på, hvad der er bedst for barnet, ikke længere er det primære.

De tilskud, som forældre kan modtage fra det offentlige eller fra den anden forælder, bør ikke afhænge af, hvor mange dage man har barnet. Forældre, der deler samværet om barnet, bør begge have adgang til ydelser baseret på deres indkomst.

Børnebidrag bør erstattes af en standardfordeling af udgifterne, som enten er lige eller baseret på forældrenes individuelle indkomster, snarere end på antallet af dage, barnet tilbringer hos hver forælder. Det økonomiske incitament til at få børnebidrag bør fjernes.

Hvis en forælder – uanset bopælsordning og samvær – ikke betaler til sit barn, skal Familieretshuset fortsat kunne vurdere sagen og fastsætte et passende bidrag.